Ansvarlig produktion

Ulsø Design har social-, så vel som miljøansvarlighed, højt på dagsordenen i alle led af vores værdikæde.

Produktionen af PLAISIR fandt indtil 1990 sted i kælderen af ​​huset på Linde Allé i Ikast, hvor Ulsø Design i dag har hovedkontor.

I dag er produktionen flyttet til udenlandske leverandører. På trods af at vi ikke længere har det personlige forhold til vores syersker, er det stadig en høj prioritet hos Ulsø Design at sikre, at de syersker der producerer PLAISIR lingeri, badetøj og nattøj arbejder under gode forhold. Samtidigt med at vi mindsker processens miljøaftryk mest muligt.

Der er et enormt globalt fokus på hvilke forhold, tøj bliver produceret under. Det er positivt, og skaber oplysning, hvorudfra vi hele tiden søger at øge og forbedre vores sociale og miljømæssige ansvar.

Produktionen af PLAISIR’s produkter finder derfor sted indenfor EU's grænser - og dermed under EU’s retningslinjer. Det betyder, at vi producerer uden brug af farlige kemikalier, at vores medarbejdere lønnes ud fra EU standarder. Desuden kan du med et PLAISIR produkt være sikker på at syerskerne har arbejdstider der giver dem plads til fritid og familieliv, samt, vigtigst af alt, at ingen børn arbejder.

At produktionen sker relativt tæt på vores danske lager, betyder ligeledes at miljøaftrykket, som sættes af vores fragtproces er markant mindre end ved firmaer med leverandører i Fjernøsten. Al transport af PLAISIR undertøj foregår, desuden, kun i lastvogne og ikke via ekstremt forurenende fly eller containerskibe.

PLAISIR's forretningsmodel bygger desuden på small-batch bestillinger. Hvor vores leverandører samler mange små produktioner af vores forskellige modeller og sender samlet afsted til vores adresse i Ikast. Dette betyder at vi ikke producerer mere end nødvendigt. Både for vores kunders- og, ikke mindst, for miljøets skyld.

Ud over at produktionen sker indenfor EU og dermed er underlagt EU-standarderne, er Ulsø Design også medlem af BSCI (Business Social Compliance Initiative)

Dette betyder, blandt andre punkter, at PLAISIR lingeri er produceret af leverandører som opfylder kravende for BSCI adfærdskodeksen. Hvis en leverandør ikke overholder BSCI kravene, er vi som selskab pålagt at reagere.

Herunder ses et par eksempler på hvilke krav der stilles igennem vores BSCI kontrakt:

 

  1. At varerne er originale og af højeste kvalitet og overholder bestemte kvalitetsstandarder
  2.  På tidspunktet for leveringen til os, såvel som på tidspunktet for vores salg til butik er varerne fuldkomment og i al henseende lovlige i Danmark.
  3. At alle former for pakning (inkl. paller og lignende lastenheder anvendt til transport og support af varer) lovligt kan importeres til og distribueres i Danmark.
  4. At alle emballerede produkter leveres i PVC-fri emballage.